Om Mechtronic 2019-07-02T11:13:33+01:00

Om Mechtronic

Mechtronic – elektronisk ekspertise

Mechtronic er en elektronikvirksomhed, der udvikler, producerer og servicerer næsten alle former for elektronisk udstyr. Vi har gennem mere end 15 år i branchen oparbejdet en specialistviden og et stort erfaringsgrundlag, som vore kunder trækker på, når der skal findes den optimale løsning på et givet problem.

Mechtronic ønsker både på vore egne og vore kunders vegne at være på forkant med det marked, vi befinder os på. Det forpligter, for udviklingen går stærkt og stiller store krav til vore medarbejderes kompetencer og viden.

Kvalitetsstyring og miljøhensyn er vigtige områder for Mechtronic. Vi overholder reglerne for RoHS i produktionen, hvilket betyder en meget begrænset anvendelse af skadelige stoffer i vores elektroniske udstyr. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten i vores arbejde og ønsker at levere den bedste service på markedet inden for elektronik.

Mechtronic er stiftet i 2004 af Esben Kristensen. Vores kunder kommer fra hele Danmark, og vi oplever en stadigt stigende efterspørgsel fra de øvrige, nordiske lande.

Løsningsorienteret og fleksibel sparringspartner

Mechtronic fungerer som problemknuser for vore kunder, når de har behov for systemudvikling. Vi udvikler og producerer både software, hardware, ledningsnet og periferiudstyr til komplette anlæg – alt tilpasset kundens særlige behov.

På et komplekst og omskifteligt marked stilles der store krav til fleksibilitet og hurtig respons. I tæt samarbejde med vore kunder fungerer vi ofte som en fremskudt udviklings- eller produktionsafdeling og som en kompetent og effektiv sparringspartner, der i kraft af vor specialiserede viden kan bidrage med konkurrencedygtige, kundespecifikke løsninger. Vi træder til i det omfang, den enkelte opgave kræver det, og vore kunder ikke selv råder over den knowhow eller de produktionsfaciliteter, der er nødvendige.

Mechtronics mål er at omsætte kundens tanker til virkelighed. Det kan lade sig gøre i kraft af en tæt dialog med kunden gennem hele udviklingsforløbet fra idé, over tegnebord og til det færdige produkt foreligger; en dialog, der betyder, at vi opretholder fokus på kundens behov og derfor opnår individuelt tilpassede løsninger, der virker. Efter levering af det færdige produkt tilbyder vi naturligvis fortsat support og servicering.

Denne målrettede, løsningsorienterede og fleksible tilgang til problemløsninger gør os til en foretrukken samarbejdspartner inden for elektronikproduktion for en bred vifte af virksomheder i mange brancher.

Prototyper og specialopgaver

Mechtronic udvikler og producerer i stor udstrækning prototyper og udfører specialopgaver for vore kunder. Vi har de rigtige udviklingsværktøjer, vi designer selv vores print, vores udviklere anvender programmeringssproget C og vi udvikler i et visuelt programmeringsværktøj. Det er Mechtronics mål, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen, og vi udbygger og opdaterer derfor løbende vores software.

At vi kan løfte disse opgaver internt, gør os til en meget fleksibel samarbejdspartner, når der skal udvikles prototyper eller små produktserier i typisk ét til 100 eksemplarer. Vores kunder er ofte afhængige af en meget kort reaktionstid pga. markedets hastige udvikling. Hos Mechtronic arbejder vi derfor bevidst frem mod, at der går kortest mulig tid fra kundens idé foreligger til leveringen af det færdige produkt. Vi sætter en stor ære i at overholde indgåede aftaler og levere rettidigt, uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi har hjulpet et bredt udvalg af virksomheder med udvikling af prototyper og specialopgaver, hvor der stilles store krav til dokumentation og kvalitet.

Service og reparation

Når man vælger Mechtronic som leverandør eller under-leverandør, stopper samarbejdet ikke ved produktets levering. Mechtronic kan som led i vort totalkoncept tilbyde service og reparation både på egne leverancer og på andre virksomheders elektroniske produkter.

Vores teknikere har et højt fagligt niveau, der sætter dem i stand til at servicere og reparere de fleste former for elektronisk udstyr. Vores serviceaftaler skræddersys til vore kunders behov, og arbejdet foregår dels på vort servicecenter og dels ude hos den enkelte kunde.

Udvikling og salg af egne produkter

Mechtronic udvikler og producerer en række produkter til virksomheder i transportbranchen. Eksempler herpå er vore meget populære køretidscontrollere til vognmænd, der sikrer, at chaufføren overholder sin køre/hviletid og udnytter tiden i bilen optimalt.

Busser og køreskolebiler er også køretøjer, hvori man ofte finder elektronik fra Mechtronic. Med et eftermonteret displaysystem fra Mechtronic har kørelæreren eller den motorsagkyndige mulighed for at følge med fra passagersiden. I busserne installeres vores digitale “slave” speedometre, som er displays til glæde for passagerne, der på den måde kan følge med i bussens fart og føle sig trygge ved at se, at farten overholdes.

Kontakt Mechtronic

Vil du vide mere om, hvordan du med fordel kan anvende Mechtronic som leverandør eller under-leverandør indenfor elektronikproduktion og udvikling, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Vi kommer gerne forbi til en uforpligtende dialog eller for at give tilbud på mere konkrete opgaver.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte os.